ŠKODA Amager

ŠKODA afslører konceptbil med nyt designsprog

Den nye ŠKODA VISION 7S er, som navnet antyder, en visionær konceptbil med plads til syv personer. Nu afslører ŠKODA designskitser, der viser, hvordan ŠKODAs nye designsprog kommer til at se ud.

Når ŠKODA designer konceptbiler, er der god grund til at kaste et ekstra blik på dem. De siger nemlig en hel del om, hvordan kommende ŠKODA-modeller kommer til at se ud, og hvilke smarte løsninger de får. Tag f.eks. VISION iV, der var en temmelig præcis forløber til ŠKODAs nyeste elbil, ENYAQ COUPÉ iV.

Nu har designere og ingeniører på ŠKODA-fabrikken igen haft gang i tegneprogrammerne, og denne gang er det en SUV med plads til syv personer, som er resultatet af det omfattende arbejde.

T-formede forlygter

ŠKODA VISION 7S er navnet på konceptbilen, som får verdenspremiere 30. august, og som ŠKODA nu afslører nye designskitse af.

Den viser ŠKODAs nye designsprog med en markant front, hvor den karakteristiske ŠKODA-kølergrill er betydeligt smallere og bredere end hidtil, samtidig med at forlygterne danner et T i hver side af fronten. Forkofangeren har syv lodrette luftindtag, og et synligt bundskjold i aluminium understreger bilens robuste udtryk.

Integreret barnestol i midterkonsol

Indvendigt stiller ŠKODA VISION 7S med både nyt design og nytænkning for at give maksimal komfort og sikkerhed til de syv personer. Faktisk er der også tænkt på en ottende – lille – passager, for den gennemgående midterkonsol har en integreret barnestol i midten af bilen – det sikreste sted i bilen.

Bevarer betjeningsknapper

Interiøret er dynamisk og tilpasser sig alt efter, om man kører eller hviler. Under kørsel er alle instrumenter inkl. den store touchskærm, som nu er opretstående, i en ergonomisk optimal position. Og når man slapper af – f.eks. under opladning – kører rat og instrumentpanel frem, samtidig med at sæderne på første og anden række kører tilbage for at gøre pausen ekstra komfortabel.

Apropos rat har ŠKODA VISION 7S også et nydesignet rat, der er fladt i top og bund, så det ikke tager udsynet til det digitale cockpit. Desuden vil tilhængere af knapper, der giver hurtig og sikker betjening af udvalgte funktioner i stedet for at skulle betjene alt på én skærm, glæde sig over, at ŠKODA bevarer dem i VISION 7S. De har tilmed haptisk feedback, ligesom knapperne på rattet og i dørene også har det.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk